282017apr
Botox er meget effektivt mod spændingshovedpine

Botox er meget effektivt mod spændingshovedpine

Hvis du lider af hovedpine eller migræne, der er forårsaget af spændinger i dine muskler, kan du få enten lindring af dine smerter eller helt slippe af med dem med en botoxbehandling.

Hvis du lider af migræne eller tilbagevendende spændingshovedpine, kan det have store konsekvenser for dit liv. For nogle kan det være så slemt, at de må opgive at arbejde, mens det for andre betyder, at de ikke kan arbejde lige så meget, ikke har lige så stort overskud til familie og venner og måske må opgive deres hobbyer på grund af det.

Der findes i dag mange forskellige måder at behandle hovedpine på. En af de mest effektive til at behandle spændingshovedpine eller migræne forårsaget af spændinger er at få injektioner med botox. Det kan lyde mærkeligt, da botox typisk er noget, der er kendt for at kunne fjerne eller forebygge rynker. Men den er altså god nok.

Hvordan virker botox mod hovedpine?

Det botox gør, er, at gå ind og lamme de muskler en lille smule som forårsager spændingsgenerne.  Det gør, at musklerne ikke kan trække sig lige så meget sammen. Det svarer helt til effekten ved at behandle rynker med botox. Her betyder det, at musklerne ikke kan rynke huden i lige så høj grad, som de ellers ville kunne. Når det kommer til hovedpinen og migrænen, betyder det, at de muskler som giver dig problemer med spændingshovedpinen ikke længere kan forårsage de spændinger, som giver dig hovedpinen eller migrænen.

For spændingshovedpinen skyldes, at dine muskler er på overarbejde. De trækker sig for meget sammen, så du får hovedpine af det.

Det er meget forskelligt, om det er musklerne i ansigtet – for eksempel i kæberne – eller om det er musklerne i halsen eller i nakken, der er skyld i din hovedpine eller migræne. Men lige meget hvilke muskler, som er skyld i din spændingshovedpine, kan du dog få hjælp ved at få botox injektioner.

Hvilke typer af hovedpine hjælper botox mod?

Som nævnt ovenfor er det kun hovedpine, der er forårsaget af muskelspændinger, som kan lindres eller kureres ved, at du får injektioner med botox. Andre typer af hovedpine vil ikke kunne afhjælpes med botox.

Når det kommer til behandlinger med botox, er det dog ligegyldigt, om det er hovedpine eller deciderede migræneanfald, som du lider af. Botox kan være med til at afhjælpe begge dele. Det gælder også for kronisk migræne, hvor du har migræneanfald mere end otte dage om måneden og ondt i hovedet mere end 14 dage om måneden.

Virker behandlingerne på alle?

Af dem der får botoxbehandlinger mod spændingshovedpine, er det meget forskelligt, hvordan de reagerer på det. Nogle vil helt slippe af med deres hovedpine. Andre vil opleve at få hovedpine færre gange, eller at deres hovedpine ikke er lige så kraftig. Der er også nogle, der slet ikke opnår en effekt af det.

Et amerikansk-canadisk studie viste, at 70 % af patienterne med kronisk migræne, som fik behandlinger med botox, fik lindret deres smerter af det. Et andet amerikansk studie har vist, at hyppigheden af migræneanfald hos patienter med kronisk migræne faldt med 42 %, når de fik injektioner med botox.

Derudover er der mange med almindelig spændingshovedpine, der har rapporteret om rigtig gode resultater ved at få botoxbehandlinger. Det er dog ikke noget, der er lavet studier om endnu.

Botox er endnu ikke en anerkendt behandlingsmulighed mod spændingshovedpine og migræne i Danmark, men der er flere danske klinikker, herunder Cerix i København og Odense, der kan hjælpe dig, og som allerede har opnået gode resultater med at hjælpe andre.

Er det ikke farligt at få botoxbehandlinger?

Nogle forbinder botox med pølseforgiftning, som den er kendt for at kunne forårsage i større mængder. Andre har set de kendisser på tv eller i bladene, der har fået så meget botox, at de nærmest ikke kan bevæge deres ansigter. Lige meget hvad er det noget, der afskrækker folk fra at prøve det.

Når du får botox mod hovedpine, får du selvfølgelig så små mængder, at det ikke vil være farligt for dig. Det er rigtigt, at botox kan være farligt i større mængder, men dem er du altså ikke i nærheden af at få, når du får botox mod hovedpine.

Når dine muskler skal forhindres i at give dig spændingshovedpine, behøver du heller ikke at være bange for at miste mimikken i ansigtet. Botoxen virker kun der, hvor den er sprøjtet ind. Hvis du får den i nakken, vil den altså blive der. Hvis du er i tivvl, så kan du se vores liste over de mest udbredte bivirkninger ved toldbehandlinger på denne side. Overordnet er de dog milde og midlertidige.

Du skal huske på, at en botoxbehandling ikke varer evigt. Hvis du har opnået gode resultater i forhold til din hovedpine ved at få botoxbehandlinger, vil du typisk skulle have behandlingerne igen med jævne mellemrum. Det kan være en til to gange om året. I nogle tilfælde vil det kræve, at du får flere behandlinger, for at din hovedpine ikke kommer igen.