12017apr
Her kan du få botox i København

Her kan du få botox i København

Hovedstaden boomer af muligheder for at få lavet botox. Men hvad koster det egentlig? Og hvor er det bedste sted at gå hen? Det undersøger vi i denne artikel.

Hvis du drømmer om at gøre noget ved dine rynker, har du sikkert overvejet, om det ikke er på tide, at du får noget botox. Det kan være, at du allerede har siddet og kigget på priser hos forskellige klinikker. Her kan du få en guide til nogle af de mest kendte og populære klinikker i København og blive klogere på, hvad botoxbehandlinger koster hos dem.

Cerix – Speciallægeklinik i Indre København

CeriX er en speciallægeklinik, beliggende i det indre København og i Odense som tilbyder kosmetiske injektions- og laserbehandlinger af højeste kvalitet med det bedste udstyr på markedet. Cerix er specialiseret i en lang række behandlinger herunder rynke- og volumenbehandling med både botox og restylane. Derudover er Cerix førende indenfor Cooltech som er en moderne teknologi til fedtreduktion uden brug af traditionel kirurgi.

Sidst men ikke mindst er Cerix specialiseret i behandling af PCO hvilket er behandling af kvinder, der har et for højt niveau af månedligt kønshormon, som mere end 20% af alle kvinder lider af i Danmark.

Cerix er kendt for at levere behandlinger af højeste kvalitet til skarpe priser – der er derfor god mulighed for at få gavn af gode tilbud i løbet af hele året. I kan læse meget mere om både priser og behandlinger på virksomhedens hjemmeside.

Nygart Privathospital

Nygart Privathospital er nok en af de største og mest kendte inden for kosmetiske indgreb og operationer i hele Danmark. De har klinikker i Indre By i København, i Lyngby nord for København og i Aarhus. Hos Nygart har de mange erfarne behandlere, der kan hjælpe dig med at få det helt rigtige resultat.

Hos Nygart Privathospital giver de prisgaranti for hele landet. Det vil sige, at de altid matcher den billigste pris, som du kan finde hos andre. Det eneste krav for at få prisgarantien er, at du kan dokumentere, hvad prisen er hos deres konkurrent.

Nygart Privathospital har ofte tilbud på deres behandlinger og har forskellige kampagner, hvor du har mulighed for at spare penge. Det kan derfor være en god ide for dig at følge deres nyhedsbrev. Du har mulighed for at bestille tid via nettet, hvis du gerne vil være patient hos Nygart.

Klinik Rude

Klinik Rude ligger på Frederiksberg og beskæftiger sig med en lang række forskellige former for botoxbehandlinger. De har blandt andet stor erfaring med at behandle gummy smile, hvor dit tandkød i overmunden bliver blottet, når du smiler. Derudover behandler de også rynker omkring øjnene og rynker på næsen.

Hos Klinik Rude kan du også få gjort noget ved dine svedproblemer under armene. Det koster 5.000 kroner at få sprøjtet botox ind under armene, så du ikke sveder så meget.

En standard botoxbehandling koster 1.200 kroner, tillægsbehandlinger som gummy smile eller rynker på næsen, de såkaldte bunny lines, koster 500 kroner.

N’Age

N’Age er Danmarks ældste klinik inden for hudpleje og hudforyngelse. De har i dag klinikker i både København, Odense, Herning og Aarhus. Lige meget hvor du bor henne i landet, har du derfor gode muligheder for at besøge dem. Det er ikke bare, hvis du skal have botox i København, at du kan bruge dem.

Hos N’Age bruger de typisk botox til at fjerne mimiske rynker med. Det vil sige de rynker, der er opstået på grund af mimikken i dit ansigt, når du for eksempel har grinet, været vred eller er blevet overrasket eller forskrækket.

N’Age tager 2.300 kroner for at give dig botox rundt om øjnene, 2.800 kroner for botox i panden og 4.900 for tandkødssmil eller det, der også kaldes gummy smile.

CosmeCare

CosmeCare ligger centralt i Indre By i København, cirka ti minutters gang fra Rådhuspladsen. Lige meget, om du er fra København, eller du tager til byen for at få lavet botox, har du nemt ved at komme dertil.

På klinikken bruger de også i høj grad botox til at fjerne mimikrynker med. Det er for eksempel bekymringsrynken i panden, vredes rynker mellem øjenbrynene og smilerynker omkring øjnene.

Det koster fra 1800 op til 2300 kroner at få behandlet et enkelt område. Det koster 1200 kroner for dig at slippe af med dit gummy smile.

Retouch Clinic

Retouch Clinic ligger i hjertet af København. De kan behandle en række forskellige områder i dit ansigt med botox. Hos dem kan du slippe af med dit tandkødssmil, hvis du er træt af det. Derudover kan du også få lavet botox i panden og rundt om øjnene. Hvis du har brug for at få kombineret behandlingen med andre former for behandlinger-  det kan for eksempel være med fillers – har du også gode muligheder for det.

En behandling af et område hos Retouch Clinic koster 1.800 kroner, to områder koster 3.000 kroner og tre områder koster 3.900 kroner. Skal du have botox i yderligere områder, koster det 500 kroner per område.

Inviocare

Inviocare giver dig mulighed for at få en uforpligtende, gratis konsultation, hvor du kan høre om, hvad dine muligheder i forhold til en botoxbehandling er. Deres klinik ligger i Indre By i København, og de tilbyder en lang række forskellige behandlinger med botox. Inviocare giver dig også mulighed for at få en touch up med botox, hvis du ikke er 100 % tilfreds med resultatet to uger efter, at du har fået botox.

Hos Inviocare koster den første behandling 1.500 kroner, og alle efterfølgende behandlinger koster 1.200 kroner. Det bliver altså 2.700, hvis du skal have behandlet to områder, og 3.900 kroner, hvis du skal have behandlet tre.

Hvis København er lidt for fjernt for dig, kan du overveje at læse vores guide til hvor man finder den bedste botoxbehandling i Odense. Du finder den på denne side.