312017mar
Botox hjælper dig af med dine svedige hænder

Botox hjælper dig af med dine svedige hænder

Det er et stort problem for mange mennesker, at de sveder meget. Det kan være i håndfladerne eller under armene. Heldigvis er det nemt at gøre noget ved svedige hænder og sved under armene med indsprøjtninger med botox.

Lider du af svedige hænder? Eller synes du måske, at du tit kommer til at lugte af sved under armene. Sved er meget stigmatiserende, og det kan derfor være noget, som har været et problem for dig i mange år, og som du har forsøgt at skjule fra andre. Sådan behøver det dog slet ikke at være. Der findes nemlig en nem og hurtig måde at forhindre dig i at svede så meget. Det er lige meget, om det er fordi, du har svedige hænder, sveder under armene eller bare generelt sveder meget.

Botox er nemlig en rigtig god kur mod sved. Mange forbinder botox med kosmetiske indgreb, hvor folk prøver at komme til at se yngre ud. Det er da også rigtigt, at det er en af de meget anvendte funktioner til det.

Botox bruges dog for eksempel også til folk, der er ramt af spastiske lammelser, fordi injektionerne kan hjælpe dem med at få mere kontrol over deres krop. Derudover kan botox altså også bruges med sved. Faktisk er botox med sine mange funktioner det mest almindelige kosmetiske indgreb på verdensplan.

Botox hæmmer svedkirtlerne

Grunden til, at botox virker mod sved, er, at det er med til at hæmme produktionen af sved i svedkirtlerne. Det er derfor en god mulighed for at slippe af med dine svedproblemer på en hurtig og stort set smertefri måde. Normalt går botox ind og lammer musklerne en lille smule. Anvendes det til at bekæmpe svedige hænder eller sved under armene, vil du dog få så små mængder, at botoxen ikke vil lamme dine muskler.

Når du får indsprøjtninger under armene med botox, vil du stort set ikke mærke det, mens du måske vil mærke lidt ubehag, når du får indsprøjtninger i svedkirtlerne omkring hænderne. Det kan derfor være en god ide at bruge en lokalbedøvende creme, inden du skal til konsultationen, hvis du skal have botox i hænderne.

Det er ikke kun i hænderne og under armene, at du kan blive behandlet med botox mod sved. Hvis du har problemer med sved andre steder på kroppen, kan du også få indsprøjtninger der. Om det gør ondt eller ej, afhænger selvfølgelig helt af, hvor det er henne. Når du er til samtale med klinikken, kan du tale med dem om, hvad dit problem er, så vil de afgøre, hvordan I bedst kan løse det.

I Danmark findes der adskillige klinikker med ekspertise inden for behandling med botox. CeriX er både blandt de største og ikke mindst de mest erfarne inden for deres felt. Du kan læse meget mere om både dem og ikke mindst deres arbejde på denne side.

Jod og kartoffelmel afgør, hvor man stikker

Når klinikken skal finde ud af, hvor svedproduktionen er størst i det givne område, smører de først området ind i jod og derefter i kartoffelmel. Det kan virke mærkeligt, men det er faktisk en rigtig god måde til at finde ud af, hvor eventuelt overaktive svedkirtler helt præcist er placeret. Der hvor du sveder meget, bliver blandingen af jod og kartoffelmel nemlig farvet sort, og så ved de på klinikken, hvor de skal stikke henne.

Når du kommer til undersøgelsen, er det vigtigt, at du ikke har taget deodorant på, hvis det er området under armene, du skal have tjekket. Hvis det er hænderne eller et andet sted på kroppen, kan det være en god ide at undgå creme og lignende den dag, så der ikke sker nogen fejl ved prøven.

Derudover er det også vigtigt, at du ikke har barberet hårene under armene af lige inden sådan en prøve. Hårene skal være korte, men stadig synlige. Det vil give den mest korrekte prøve og dermed det mest korrekte resultat efterfølgende.

I dagene op til, at du får indsprøjtningerne, er det også vigtigt, at du undgår piller og fødevarer, der er med til at fortynde dit blod. Det er for eksempel fiskeolietabletter og Treo. Du kan nemlig risikere at få tydelige blodudtrædninger efter behandlingen, hvis du har taget vitaminer eller piller, der virker blodfortyndende op til.

Godt med botoxbehandling inden sommeren

En behandling med botox holder cirka i syv måneder. Hvis du har konstante problemer med sved, skal du derfor have lavet behandlingen omkring to gange om året. Hvis det typisk er i sommerhalvåret, hvor det er varmere, at du sveder meget, kan du få behandlingen lavet i foråret. Så vil den holde til en gang hen på efteråret. På den måde kan du gå sommeren i møde uden svedige hænder eller sved under armene.

Du kan som regel få lavet botoxbehandlingen mod sved samme dag, som du er til konsultation på klinikken. Det behøver derfor ikke at være noget, som du bruger lang tid på. Indgrebet er nemlig ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens regel om, at du skal have to dages betænkningstid. Det gør, at du ikke behøver at sætte flere dage af til først at komme til undersøgelse og senere for at få indsprøjtningen. Du kan klare det hele på en dag.

Når du har fået behandlingen, er det naturligt, at du er lidt øm i området, hvor du er blevet stukket. Nogle oplever også at få blå mærker, men der er sjældent værre bivirkninger end det.