32016okt
Hvad er Restylane?

Hvad er Restylane?

Restylane er en ikke-permanent filler, hvilket vil sige et biologisk og naturligt alternativ til permanente fillers. Du kan læse mere om forskellen på Restylane og Botox her.

Restylane består hovedsageligt af Hyaluronsyre, som findes naturligt i huden, men hvor koncentrationen formindskes med alderen. Restylane er en klar gel som injiceres i små mængder ned i huden eller lige under huden.

Hyaluronsyre er naturligt at finde i hudens bindevæv, hvor den har funktionen i at binde væske i huden og dermed give fylde, blødhed og elasticitet. Hyaluronsyren brugt i Restylane-produkter er ikke animalsk hvilket vil sige, at risikoen for allergiske reaktioner eller overfølsomhed er næsten ikkeeksisterende. Derfor er det heller ikke nødvendigt at foretage en hudtest, før man påbegynder en Restylane-behandling.


Produktion af Restylane.

Restylane er som sagt hovedsageligt bestående af Hyaluronsyre. Hyaluronsyren brugt til Restylane-produkter dyrkes af professionelle biologiteknologer på laboratorier, hvor det efterfølgende stabiliseres for at give en effekt svarende til kroppens naturlige.

Fordele og ulemper ved Restylane:

Den største fordel ved behandling med Restylane er, at dette er et naturligt produkt. Dette betyder, at du ikke udsætter din hud for skadelige stoffer m.m. En anden fordel ved Restylane-behandling er, at denne er ikke-permanent. En ikke-permanent filler betyder, at effekten af en behandling fortager sig efter et stykke tid, hvor permanente fillers ikke fortager sig. Hvis der dermed skulle opstå tvivl eller du skulle fortryde en behandling med Restylane, vil effekten af denne gå væk efter en periode.

En anden fordel ved de forskellige Restylane-behandlinger er, at disse ikke påvirker dit ansigtsudtryk eller bevægelserne i ansigtet. Dermed skal du ikke bekymre dig om at se anderledes ud. Fordelen ved behandlinger med Restylane er, med andre ord, at du stadig vil ligne dig selv.

Ulempen ved Restylane-behandlinger er modsat, at disse er nødvendige at få foretaget flere gange, for at få et langvarigt resultat. Andre ulemper er de uundgåelige blå mærker, hævelse og rødmen, som de fleste behandlinger forårsager. Disse bivirkninger er som sagt uundgåelige og forsvinder typisk i løbet af et par dage.

Du kan læse mere om fordele og ulemper ved Restylane her.


De forskellige Restylane-produkter og behandlinger:

Fælles for alle behandlinger med Restylane er, at disse skræddersyes efter din hud og dine behov. Restylane kan mange forskellige ting, som vil blive forklaret i detaljer herunder.


Restylane Vital

Restylane Vital, ofte kaldet ’Restylane Skinbooster’ eller bare ’Skinbooster’, er en behandling der forbedrer hudkvaliteten i overfladen. Behandlingen har til formål at genoprette hudens struktur og spændstighed indefra ved at tilføre fugt direkte til problemområderne.

Behandlingen foregår i praksis ved, at små injektioner af Hyaluronsyre sprøjtes ind lige under hudoverfladen.  Restylane Vital skal forstås som en kur, hvor 3 behandlinger med injektioner foretages med cirka en måneds mellemrum.

En Restylane Vital behandling er den optimale metode til at udglatte fine rynker og generelt gennemfugte og forbedre huden. Restylane Vital kan anvendes på mange områder af kroppen. Metoden anvendes typisk på ar, i forbindelse med akne forskellige steder på kroppen, rynker omkring munden, håndryg, albuer, halsen og decolleté, som er det øverste brystparti. Fordi metoden er så skånsom, bruges Restylane Vital behandlinger også i ansigtet.


Restylane Creme

Hvor Restylane Vital behandlingerne gennemfugter og giver huden volumen indefra, fugter og giver Restylane Cremer din hud næring udefra. Derfor er Restylane Cremer det gode alternativ til, hvordan du kan pleje din hud på en professionel måde hver dag.

Hyaluronsyren i Restylane Creme udjævner små linjer og rynker på en daglig basis. Restylane Creme fungere derfor også som et godt supplement for Restylane Vital behandlinger.

Restylane Cremer fås i mange udgaver, som alle er nøje specificeret til alle områder.


Hvor på kroppen bruges Restylane?

Restylane Vital behandlinger og cremer bruges mange forskellige steder på kroppen.

De fleste Restylane Cremer er udviklet til brug i ansigtet, da det er her huden er mest udsat for påvirkninger fra sol, vejr, etc. og dermed har brug for mest fugt og genopbygning. Dog findes der også Restylane Creme til brug på hænderne, da huden på disse også ofte bærer præg af mange års slid og solpåvirkning.

Restylane Vital behandlinger kan bruges modsat over hele kroppen. Disse bruges primært til at udglatte, strukturere og tilføre fugt til huden. Dog bruges disse også til forme ansigtet efter specifikke ønsker, fx ved at tilføre ekstra fylde eller form til læber, kinder eller hage.


Hvor længe tager en behandling?

Hvor længe en Restylane behandling tager, afhænger selvfølgelig af hvilken og hvor mange behandlinger du får. Til en Restylane Vital behandling anbefaler vi, at du afsætter minimum 30 minutter. Efterfølgende vil du typisk være lidt hævet, men er fri til at tage hjem.


Hvor længe holder effekten?

Som tidligere nævnt er Restylane en ikke-permanent filler, hvilket vil sige, at resultatet af behandlingerne ikke er permanente.

Effekten for en Restylane Vital behandling fortager sig efter cirka 6-12 måneder, afhængig af patientens udgangspunkt. Det er dog muligt at imødekomme denne ’udløbsdato’ op til 18 måneder ved at få lavet bare én genbehandling.


Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg overvejer en Restylane behandling?

Først og fremmest bør du sikre dig, at din valgte behandler har alle kvalificeringer for at foretage behandlinger med Restylane. Derudover er det en god ide at fortælle din behandler om relevant sygdomshistorie, såsom hudsygdomme og lignende.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *