172017maj
Derfor må du ikke få botox, når du er gravid

Derfor må du ikke få botox, når du er gravid

Denne artikel er blevet opdateret d. 26 oktober 2017 med nye informationer.

Der findes ingen undersøgelser, der viser, at det kan skade dit barn, hvis du får botox, mens du er gravid eller ammer. Alligevel anbefaler man for en sikkerheds skyld, at du lader være med at få det.

Lad os starte med at slå fast, at det ikke er farligt for voksne at få botox. Når du får botox mod rynker eller på grund af en sygdom, får du meget små mængder. Så selvom botox er et giftstof i større mængder, får du ikke nok til, at det vil påvirke dig.

Det kan dog være noget andet med dit ufødte eller nyfødte barn. Fostre og små børn er meget sårbare, og man ved simpelthen ikke, om du kan komme til at give nogle giftstoffer videre til dit barn, mens du er gravid, eller når du ammer. Det er derfor, at man anbefaler, at du helt lader være med at få botox i den periode.

For lille grundlag til at lave ordentlige undersøgelser

Fordi man anbefaler, at gravide og ammende kvinder lader være med at få botox, er der et for lille grundlag til at lave undersøgelser om, hvorvidt det er skadeligt. Et amerikansk forskerhold prøvede at spørge 396 læger, om de bevidst eller ubevidst havde behandlet kvinder, der var gravide. Det var der kun 12, der indrømmede, at de havde. Af de 16 kvinder, der havde fået botoxbehandlinger, fødte de 14 sunde og velskabte børn. Den ene af kvinderne fik en spontan abort, mens den anden kvinde fik en abort af medicinske grunde.

Kvinden, der fik en spontan abort, havde tidligere fået en spontan abort, og forskerne kunne derfor ikke konkludere, at det havde noget med botoxen at gøre. Det kunne de heller ikke med hende, der fik en abort af medicinske grunde.

Det kan lyde som meget, at to ud af 16 kvinder ikke gennemfører deres graviditet. Det må dog siges, at 16 er alt for lille antal til at undersøgelsen har statistisk gyldighed.

Det siges også, at man ikke må få lavet andre former for undersøgelser som fx fedtfrysning med Cooltech. Dette er dog hellere ikke bevist med data eller større undersøgelser (kilde).

Opdager graviditet efter botoxbehandling

Det er meget normalt, at der går noget tid, før du opdager, at du er gravid. Der kan sagtens gå en måned eller længere, særligt hvis det er første gang, at du er blevet gravid. Det er derfor muligt, at du kommer til at få en botoxbehandling, mens du er i starten af din graviditet. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, når du er blevet anbefalet, at du skal lade være. Det er dog ikke noget, som du bør bekymre dig for meget om.

Når botox bliver sprøjtet ind i din krop, bliver det nemlig, hvor det er. Hvis du har fået det i ansigtet, vil det blive siddende i de muskler, som det er blevet sprøjtet ind i. Det vil ikke vandre i din krop. Hvis du er bekymret for, at der måske er noget galt, er det selvfølgelig en god ide, at du tager en snak med din læge om det.

Graviditet efter botoxbehandling

Hvis du gerne vil være gravid efter en botoxbehandling og gerne vil være sikker på, at botoxen er ude af din krop, inden du bliver gravid, er det en god ide, at du venter seks til tolv måneder. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager, før botox bliver opløst i dit system. Der kan gå alt mellem tre måneder og et år, før botoxen er helt væk. Det vil dog være meget nemt for dig at finde ud af, hvornår botoxen er væk, da dine rynker jo vil komme igen, når botoxen forsvinder.

Botoxbehandlinger efter graviditet

Ligesom fostre er meget påvirkelige over for det, som deres mor spiser, er små børn det også, hvis du ammer. Man anbefaler derfor også, at du ikke får botox, mens du ammer – for en sikkerheds skyld. Når du er færdig med det, kan du få botoxbehandlinger igen. Det er derfor en meget nem måde at finde ud af, hvornår du må få botox igen.

Tal altid med din læge, hvis du er i tvivl

Hvis der er noget, som du er i tvivl om, er det selvfølgelig altid vigtigt, at du taler med din læge om det. Det er stressende, hvis du skal gå og bekymre dig om spørgsmål i forbindelse med din graviditet, fordi du har fået en botoxbehandling.

Hvis du får botoxbehandlinger på grund af en sygdom eller en lidelse, er det en god ide, at du taler med lægen om det, inden du bliver gravid. Der er mange sygdomme og lidelser, der kan afhjælpes med botox. Det kan for eksempel migræne og skelen. Det er jo ærgerligt, hvis du kommer til at lide af svære migræneanfald, eller at du bliver skeløjet igen under din graviditet. I det tilfælde må du finde ud af i samråd med din læge, hvad det vil være mest hensigtsmæssigt for dig at gøre under din graviditet.





Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *