42017jan
Botox kan gøre området omkring munden fri for rynker

Botox kan gøre området omkring munden fri for rynker

Hvis du gerne vil slippe for rynker rundt om munden, er botox en god mulighed. Det kan give rigtig flotte resultater, hvis du bruger det med måde. Du behøver derfor ikke at frygte at ende som de hollywoodstjerner, der ikke kan bevæge ansigtet.

Munden er vigtig for, hvordan vi forstår hinanden. Vi kan lynhurtigt afkode folks sindsstemning ud fra blandt andet, hvordan deres mund er. Er der en, der smiler sødt til os, eller en der griner ondskabsfuldt?

Men smil, gråd og latter kan også være med til at give dig en masse rynker omkring munden. Det kan være rigtig ærgerligt at få dem. Specielt hvis du har nogle flotte fyldige læber, som alle lægger mærke til. Så vil du sikkert være bange for, at de også vil lægge mærke til dine rynker. Det kan få dig til at smile mindre, og det ville være synd.

Botox kan være en god løsning til at fjerne rynkerne omkring munden. Det kan også være med til at give dig et yngre udseende og derfor et mere charmerende smil. Til selve læberne vil man typisk bruge fillers eller ”materialer” fra ens egen krop. Det kan for eksempel være kropsfedt eller plasma fra blodet. Du kan også få opereret små implantater ind i dine læber, så de bliver større.

Botox omkring læberne får dig til at se yngre ud

Med alderen vil dine træk begynde at sætte sig fast i ansigtet. Forhåbentlig har du haft et godt liv med masser af grin og latter. Det vil typisk sætte sig omkring munden som smilerynker. For nogle forsvinder smilet dog, når de ser sig i spejlet og opdager de mange rynker. Det er en ærgerlig tendens. Botox kan derfor være med til at få dig til at smile igen.

Botox er nemlig et godt middel til både at behandle og at forebygge rynker omkring munden. Det er en væske, der bliver sprøjtet ind i huden. Den er helt ufarlig og forsvinder af sig selv efter omkring fire måneder. Det giver dig mulighed for at vurdere, om du vil have botox igen. Det er der dog mange, der vælger, da det virkelig er en nem og smart måde at komme til at se yngre ud.

Behandlinger med botox lammer dine muskler, så de ikke kan lave rynker. Når du smiler eller griner, vil de derfor ikke ”folde” huden lige så meget. Det gør, at du enten får færre rynker eller helt forebygger at få rynker.

Botox kan dog ikke bruges til selve læberne. Fordi botox lammer musklerne, vil det at sprøjte botox ind i læberne gøre, at du har svært ved at bruge dem. Det kan derfor for eksempel blive svært at spise.

Botox kan give rigtig flotte resultater

Mange frygter, at deres udseende helt vil ændre sig, hvis de får botox.  De ser for sig de stive dukkeansigter, som kendte skuespillere render rundt med. Det er rigtigt, at det er muligt at få så meget botox, at du får sådan et ansigt. Men normalt er det slet ikke så store mængder, du vil få.

Når Hollywood-stjernerne ender med nogle helt udtryksløse ansigter, skyldes det, at de får for meget botox. Hvis du får botox i de rigtige mængder, kan du sagtens have et smukt ansigt, som du stadig kan bevæge, men hvor du bare har mange færre rynker.

Botox er ikke farligt

Nogle frygter at få botox, fordi de er bange for at blive syge af pølseforgiftning. Botox stammer nemlig fra den bakterie, der forårsager pølseforgiftning. Det er typisk en sygdom, du får, fordi din mad ikke er blevet konserveret ordentligt.

Der er dog ingen fare ved at få injektioner med botox. Botox ligger kun i de områder i kroppen, hvor det bliver sprøjtet ind. Det vandrer ikke rundt og er desuden væk efter omkring fire måneder.

Botox bruges også til medicinsk behandling af folk, der har rystelser – f.eks. spasticitet, muskelkramper og lignende. Det har en evne til at lamme musklerne, så det bliver nemmere for de syge at kontrollere deres bevægelser. Når du får botox som medicin, får du det i meget større doser, end når det bliver brugt mod rynker.

Fillers kan give fyldigere læber

Hvis du gerne vil have fyldigere læber, kan fillers være en god måde at gøre det på. Der findes flere forskellige former for fillers. Fælles for dem er, at det er muligt at give noget mere fylde til dine læber og at forme dem, som du gerne vil have.

Nogle har også et skræmmebillede af kendisser med meget store læber. Det er dog ikke sådan, det altid ender. Der handler det om, at de har fået for meget filler i læberne.

Du kan læse, hvilke andre muligheder du har for at få større læber her.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *