12017feb
Bivirkninger ved at få botoxbehandlinger

Bivirkninger ved at få botoxbehandlinger

Tidligere var det mere almindeligt, at behandlerne kom til at overdosere botoxen. Det skyldtes, at behandlingen stadig var ny og relativt uprøvet, og at det derfor tog nogle år at justere. Det førte dog til, at der var flere kendisser, der fik nogle næsten udtryksløse ansigter. I dag er der meget mere styr på teknologien, og den mest hyppige bivirkning er i dag, at du kan blive lidt rød i de områder, hvor botoxen er blevet sprøjtet ind. Det forsvinder dog hurtigt.

Botox har i mange år haft et dårligt ry. Mange, specielt kendte og indflydelsesrige personer, gik alt for langt med deres botoxbehandlinger. Det gjorde, at de fik helt stive ansigter, hvor de ikke kunne smile ordentligt. Det har betydet, at der er mange i dag, der er bange for at få botox.

Det behøver man dog ikke at være længere. Der er nemlig gjort rigtig store fremskridt på området, og det er nu muligt at slippe af med sine rynker og kunne smile på samme tid.

Typiske bivirkninger ved botoxbehandlinger tidligere

Botox har været brugt til at fjerne rynker med siden 1990’erne, og der er heldigvis ikke blevet fundet nogle alvorlige bivirkninger ved det. Noget af det, folk frygter ved botox, er primært, at de får et helt udtryksløst ansigt. Det skyldes ikke mindst, at der var mange kendisser, der tidligere fik for meget botox, dengang det endnu var nyt, og man ikke havde lige så meget viden om det, som nu.

Nogle store skuespillere fik så meget botox, at de reelt ikke kunne spille skuespil mere. Deres ansigter var helt stive, og de kunne slet ikke lave alle de små nuancer i deres ansigtsmuskler, der er med til at udtrykke følelser. Det, de faktisk blev kendte for, kunne de ikke udføre mere.

Botox virker på den måde, at den går ind og lammer musklen. Det sikrer, at din muskel ikke kan lave rynker i din hud. Rynkerne kommer nemlig af, at du bruger musklerne i ansigtet meget. Det er derfor, at du typisk vil få mange rynker omkring munden, øjnene og i panden. Det er de muskler, du bruger mest til at udtrykke dig med.

Men hvis du får for meget botox, vil det slet ikke være muligt for dig at bevæge ansigtet. Så ender du med et udtryksløst ansigt lige som mange af de kendte gjorde forhen.

Bedre teknologi

I dag er teknologien meget forbedret i forhold til, hvor meget botox der skal bruges. Det gør, at du ikke i samme grad vil opleve, at folk, hverken kendte eller ukendte, bliver helt udtryksløse i ansigtet. Selvom du ikke er glad for dine smilerynker, vil du jo stadig gerne kunne smile. Det er noget, som behandlerne er blevet meget opmærksomme på. Det gør også, at de er blevet langt bedre til at dosere mængden af botox, som den enkelte får sprøjtet ind.

Hvis du synes, at du bliver lidt for stiv i betrækket så at sige efter en botoxbehandling, kan du glæde dig over, at botoxen forsvinder efter et stykke tid. Det er individuelt, hvor længe der går, men du skal regne med at få nye botoxbehandlinger i hvert fald en gang om året. Når du skal have din næste botoxbehandling, er det derfor vigtigt, at du siger til behandleren, at du ikke ønsker lige så meget botox denne gang, da du syntes, at dit ansigt blev for udtryksløst sidste gang. Derudover er der mange forskellige former for botox, hvor nogle typer er mere effektive og skånsomme end andre. Hos CeriX som er en af Danmarks største og mest erfarne botoxklinikker, bruger de eksempelvis kun botoxpræparaterne Vistabel og Azzalure, der sikrer et fantastisk resultat uden store bivirkninger.

Langt færre bivirkninger

Som sagt ser man slet ikke i samme grad de nærmest lammede ansigter, som man gjorde tidligere. I dag er de typiske bivirkninger, at du kan få en let rødmen, der hvor du er blevet stukket. Det er altså ikke nogen særlig voldsomme bivirkninger. Som regel fortager rødmen sig efter kort tid, så du kan nyde resultatet af et ansigt, der ser langt mere ungdommeligt ud med færre rynker.

Derudover kan der selvfølgelig også være lidt ømhed forbundet med at få en indsprøjtning. Lige som når du får en vaccination, kan området være lidt ømt, indtil væsken har fordelt sig ordentligt. Det er dog også noget, som behandlerne er meget opmærksomme på og så vidt muligt prøver at undgå.

Hvis du stadig har dine tvivl i forhold til botox, kan det være en god ide at huske på, at botox også bliver brugt til patienter, der har problemer med for eksempel muskelkramper. Når de får botox sprøjtet ind i musklen, lammer det deres muskler, så de ikke længere kramper. Det er altså en god mulighed for dem for at leve et normalt liv.

Når syge får botox, får de langt større mængder, end du får, når du skal have fjernet eller forebygget rynker i ansigtet. Lægerne giver jo ikke medicin til folk, der vil gøre dem mere syge. Det er en god ide at huske på det, hvis du går og er bekymret for, om du vil få bivirkninger i forbindelse med din botoxbehandling.

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at botox er det rette for dig, kan du overveje at læse vores guide om bivirkninger ved restylane behandlinger. Du finder den på denne side.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *